Ozonlagseffekt og drivhuseffekt på grund af utilsigtet udslip til atmosfæren af kølemiddeltyperne CFC, HCFC og HFC er baggrunden for, at man ikke ønsker at anvende dem i fremtidige nye kølesystemer. Klimaforskere har de seneste årtier fokuseret meget på disse kølemidlers drivhuseffekt og påvirkning af ozonlaget. Verden over har politikerne lyttet til forskningsresultaterne og forholdt sig til de scenarier, der er blevet opstillet. De pågældende kølemidler kaldes ofte syntetiske, fordi de fremstilles af kemikalieproducenter, mens deres fremtidige alternativer ofte kaldes naturlige, fordi de eksisterer i naturen i forvejen.
Figuren t.v. viser afvigelser i ozonlaget siden 1980 og stammer fra IPCC´s rapport "Safeguarding the Ozone Layer and the Global Climate System". Figuren t.h. viser variationerne i jordens overfladetemperatur gennem de seneste 140 år og stammer fra IPCC´s rapport "Third Assesment Report: Climate Change 2001 - The Scientific Basis".
I Danmark har politikere og myndigheder valgt at regulere og udfase kølemidler med betydelig indflydelse på ozonlag og drivhuseffekt. Kølemidler af typerne CFC og HCFC med betydelig ozonlagseffekt er ikke længere tilladt i nye køleinstallationer. Kølemidler med betydelig drivhuseffekt er pålagt en adfærdsregulerende afgift, og det blev forbudt at anvende kølemiddel af HFC-typen til nye kølesystemer med mindre end 150 g kølemiddelfyldning efter 1/1-2006 og med mere end 10 kg kølemiddelfyldning efter 1/1-2007.
Verdenssamfundet arbejder på at reducere forbruget af kølemidler med ozonlags- og drivhuseffekt, og i Europa har EU-kommissionen fastlagt ensartede regler for anvendelse af industrielle drivhusgasser såsom HFC.
På de efterfølgende sider kan du læse mere om drivhuseffekt og om regler i Danmark og Europa.