Der findes mange kølemidler til anvendelse i kølesystemer. De har hver især forskellige egenskaber som gør dem særlig egnede og anvendelige til anlæg af forskellig art og type. Man kan skelne mellem de køletekniske stofegenskaber såsom tryk, temperatur, enthalpi, specifik volumen og entropi, og de miljømæssige egenskaber som giftighed, brændbarhed, samt ozonlagseffekt og drifhuseffekt. I de senere årtier har klimaforskerne fokuseret meget på kølemidlers miljømæssige indflydelse på ozonlag og den såkaldt drivhuseffekt, når eller hvis de slipper ud i atmosfæren. Politikerne har verden over lyttet til forskningsresultaterne og forholdt sig til de scenarier, der er blevet opstillet. I Danmark har politikerne på den baggrund valgt at regulere og udfase kølemidler af visse typer med betydende indflydelse på ozonlag og drivhuseffekt. De pågældende kølemidler kaldes ofte syntetiske, fordi de fremstilles af kemikalieproducenter, mens deres fremtidige alternativer ofte kaldes naturlige, fordi de eksisterer i naturen.
Efterfølgende gives et overblik over miljømæssige egenskaber ved normalt anvendte typer af kølemidler:
Syntetiske kølemedier type CFC og HCFC har betydende ozonlageffekt og drivhuseffekt. Eksempelvis R12, R22, R502
Syntetiske kølemedier type HFC har betydende drivhuseffekt. Eksempelvis R134a, R404A, R407C, R410A, R507A
Naturlige kølemidler har ingen eller ubetydelig ozonlageffekt og drivhuseffekt. Eksempelvis R290 (propan), R600a (isobutan), R717 (ammoniak), R744 (kuldioxid)
Kølegrossisten ahlsell køl har udarbejdet en samlet oversigt over forskellige typer af syntetiske kølemidler: ahlsell køl´s kølemiddeloversigt
Kølemiddelsituationen
Firmaet Bitzer i Tyskland har gennem en årrække ajourført og udgivet et meget informativt skrift om "kølemiddelsituationen", hvori firmaet beskriver kølemidlers kendetegn og anvendelsesmuligheder. Materialet kan downloades fra dette sted i seneste version på både tysk og engelsk:
På tysk 
Bitzer Kältemittelreport 15 (850 KB) og på engelsk Bitzer Refrigerant Report 15 (909 KB)
Kølebranchens MiljøOrdning KMO
I 1992 blev den frivillige brancheordning KMO etableret af de daværende danske kølemiddelimportører og Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening med henblik på få bedre kontrol med på virksomheders håndtering af CFC-kølemidler og CFC-holdig kompressorolie. Nu er Dansk Ammoniakfabrik A/S, Tempcold A/S, Ahlsell Køl A/S, H. Jessen Jürgensen A/S, samt Refnet medlemmer af ordningen, der også indbefatter håndtering af kølemiddeltyperne HFC og HCFC. Ordningen har sin egen hjemmeside med megen nyttig information, herunder også forbrugsstatistikker.