Logo: HFC fri køling, link til forsidenLogo: HFC fri køling, link til forsiden
HFC fri køling
  Udskriv Udskriv  Log ind Log ind  Søg Søg
Du er her: HFC fri køling > Forskning & Udvikling

Forskning & Udvikling

Udsnit af IMG_1565.JPG til at peppe www.hfc-fri.dk lidt op med

Udviklingsstade og -tendenser 

Gennem de seneste 10-15 år er forskning og udvikling om anvendelse af naturlige kølemidler i køletekniske applikationer gradvist blevet intensiveret. Danmark har været på forkant med udviklingen, hvilket har resulteret i en dansk førerposition på dette køletekniske område. Forskning og udvikling var i første omgang drevet af universiteter og institutter, men i de seneste år har mange køletekniske virksomheder rundt omkring i Europa gennemført omfattende udviklingsaktiviteter. Hovedformålet med aktiviteterne har været at tilfredsstille et pres fra politisk side, NGO’ere (Non Governmental Organizations) og brugere, samt en stigende efterspørgsel på kølesystemer med minimal miljømæssigt påvirkning.

Forskning og udvikling (F&U) indenfor naturlige kølemidler har været støttet af både nationale og internationale offentlige udviklingsprogrammer, men med meget forskellig intensivitet. I Danmark har Miljø- og Energistyrelsen primært støttet udviklingen. Formålet med udviklingsarbejdet hat været at udvikle nye kølesystemer baseret på naturlige kølemidler til forskellige applikationsområder. De nye systemer skal være konkurrencedygtige på investeringsomkostninger og driftsomkostninger (herunder energiforbrug). Det vurderes, at der er gennemført over 50 projekter  i Danmark vedrørende naturlige kølemidler gennem de seneste 10 år. De gennemførte projekter har primært fokuseret på anvendelse af naturlige kølemidler og reduktion af energiforbrug. Arbejdet har koncentreret sig om udviklingen af komponenter (kompressorer, varmevekslere og ventiler) samt anlæg og systemer, men der har også været fokuseret på udvikling af fundamentale data for kølemidler og materialer samt beregningsværktøjer.

Man kan groft opdele de gennemførte forsknings- og udviklingsaktiviteterne efter kølemiddeltype og 4 applikationsorienterede grupper, som vist på efterfølgende figur. Der er arbejdet med alle naturlige kølemidler, men primært med kommercielle anlæg, samt AC og varmepumper. Det synes som, om at de køletekniske løsninger til plug-in og industri er fundet. Luft har det svært og vil formodentlig kun blive benyttet til lavtemperaturanvendelser eller specielle transportapplikationer.

En oversigt over de områder, der p.t.arbejdes med mht. forskning og udvikling

Udvalgte F&U-institutioner i Danmark og i udlandet

Danmarks Tekniske Universitet (DTU): System-modellering og fundamental køleteori, Aalborg Universitet (AAU): Styring og regulering af køleanlæg, og Teknologisk Institut (TI): Kølemidler, anlæg, komponenter, test & prøvning, design, beregninger

TNO i Holland, SINTEF i Norge og SP i Sverige

Se også omtalen af kølemidlerne på de efterfølgende sider, rapporterne under "Litteratur" og find flere www-adresser til udvalgte relevante forsknings- og udviklingsinstitutioner under "links".