Drivhuseffekt
De senere årtier har klimaforskere verden over arbejdet intensivt med årsager til klimaforandringer og derudfra forsøgt at opstille scenarier for klimaet i fremtiden. I den forbindelse er menneskeskabt drivhuseffekt og global opvarmning blevet et "varmt" emne, der har været genstand for megen international debat i såvel forsker- som politikerkredse.
Helt tilbage i 1988 nedsatte FN et såkaldt klimapanel IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change), der har til opgave at sammenstille og vurdere den videnskabelige litteratur om klimaændringer, deres virkninger, samfundsøkonomiske aspekter samt muligheder for en tilpasning til eller afdæmpning af klimaændringer.
I Danmark arbejder Danmarks Klimacenter ved DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) en hel del med den klimatiske betydning af menneskeskabt drivhuseffekt.
DMI beskriver drivhuseffekt på følgende måde: Når jordoverfladen opvarmes af solens lys, vil den udsende varmestråling. Denne stråling er rettet tilbage mod verdensrummet, men bliver holdt tilbage af skyer, partikler og visse luftarter i atmosfæren og opvarmer dermed atmosfæren. Disse luftarter kaldes drivhusgasser. Hvis drivhuseffekten øges, vil jordoverfladen modtage en større infrarød stråling fra atmosfæren, og vil derfor blive varmere. I et havedrivhus sker noget tilsvarende: sollyset trænger ind gennem glasruderne og opvarmer luft og jord indenfor. Afkølingen hæmmes derimod af ruderne; dels ved at forhindre opblandingen af den varme luft indenfor med den koldere luft udenfor, dels ved at forhindre varmestrålerne i at trænge ud. Kun den sidstnævnte effekt har en parallel i den atmosfæriske drivhuseffekt.
Læs evt. mere om drivhuseffekt, klimamodeller, mm på DMI´s hjemmeside og på IPCC´s hjemmeside